Bananpandekager er blevet lidt af et hit her på redaktionen. De er helt vildt lette at lave. Du moser bare en banan, blander den med æg og steger hele molevitten på panden. Julie laver sine pandekager fede og runde og putter skyr og frugt ovenpå, så de ligner en hel jordbærkage fra Lagkagehuset. Linda roder sine sammen og spiser dem med kokosflager, kiwi og ristede nødder. Jeg krydrer mine med kanel og kardemomme og giver dem gerne et skvat sirup. Mmmm! Har I nogen gode smovse-tips?
Skriv en kommentar2 år på toppen-fødselsdagsfest
Redaktionssladder - 14/05 2012 by Severin - Skriv en kommentar
Så blev det tid til fejringen af Downtowns 2-års fødselsdag. Traditionen tro blev det afholdt i København efter en lang og sjov medarbejder-workshop.
Billederne er fra Sørens Værtshus, hvor der blev spist kage, danset, leget med helium-balloner – og klippet flotte frisurer.
Skriv en kommentarLæn dig ikke tilbage
Redaktionssladder - 09/05 2012 by Mads Emil - Skriv en kommentar
Downtown er på mange måder en fantastisk arbejdsplads. Men shit vi har nogle dårlige kontorstole.
Hvis man er heldig, sidder man på en lavstammet Ikea-sag med klaustrofobiske armlæn. Hvis man er uheldig, sidder man på en antiergonomisk 90’er-antikvitet med tvivlsomme pletter, hyppige buler og hundehår galore.
På billedet ses Severin. En dag tog han chancen og lænede sig tilbage i sin stol. Det skulle han ikke have gjort. Stolen gik øjeblikkeligt fra hinanden og måtte efterfølgende samles med møje og besvær og en hel del diskret raseri.
Jeg tror, jeg bliver siddende på min lyserøde hoppebold.
Skriv en kommentarHej maj
Vi tester - 09/05 2012 by Ditte - Skriv en kommentar
Mens DR1 gør klar til at sende elefantvuggestuen (ja det ser jeg på en tirsdag aften : ), har jeg lakeret mine negle neonpink. Jeg blev forelsket i farven, da jeg så den på min søster. Jeg synes den er ret så fin at hilse maj velkommen med, selvom det ikke ligefrem er grillvejr lige nu. Men jeg krydser mine skrigende fingre for, at det snart kommer igen.
Skriv en kommentarVi tester: Madklubben Vesterbro
Vi tester - 08/05 2012 by Linda - 2 Kommentarer
Jeg har smagt noget lækkert, som jeg vil dele med jer. Nogle Downtown-kollegaer og jeg var nemlig på den nye Madklubben Vesterbro. Her fik jeg serveret en magisk menu med kartoffelpasta-favoritten gnocchi med svampe, spinat, trøffelolie og brunet smør til hovedret. Til dessert blev min søde tand tilfredsstillet af en cremet chokolademousse med appelsinskum og knas. Og der er endda ekstra plusser at dele ud af: Vi fik maden hurtig, personalet var flinke, indretningen var wow-flot og stemningen rar og nede på jorden – så ja, jeg er yderst Madklubben-begejstret. Det samme er mine medspisere; Mads Emil, Wendy, Ditte og Julie.
Som mange andre er jeg også tosset med, at man kan få så god og velsmagende mad til et midt-på-måneden-budget. Hvilket hit! Så den Vesterbro’ske madglade klub er virkelig et must, hvis du kommer forbi.
Madklubben Vesterbro
Vesterbrogade 62
1620 København V
Nyt fra Lucy Love
Vi anbefaler - 06/05 2012 by Severin - Skriv en kommentar
Den danske grime-dronning er ude med nyt guf. Jeg er vild med hendes velproducerede musik. Og det er der også andre, der er – især i England, hvor grime-musikken opstod og er langt mere udbredt end i DK. Som ofte med Lucy Love er lyden meget melodisk, stemningsmættet og med både sang og rap. Det visuelle udtryk er der også lagt en del i – her med en ret så psykedelisk video, hvor der ikke er sparet på 90′er-grafik og vilde kostumer.
Skriv en kommentarHandcrafted – FindersKeepers
Vi anbefaler - 06/05 2012 by Rose - Skriv en kommentar
Der er (næsten) ingen bedre måde at bruge sin tømmermandstunge lørdag formiddag end på at dalre rundt på loppemarked og tilluske sig lækre fund fra andres gemmere og kreative fingre. I denne weekend huser Østerbrohallen designermarkedet FINDERSKEEPERS, som har hundrede og ti stande med eksklusivt second hand-tøj og innovativt dansk hjemmedesign.
Min hippeste ven, Anders Forup, sælger for første gang ud af sit smykkedesign ‘Handcrafted’, som produceres i hånden på et lille værksted på Vesterbro. Tanken bag de tynde ringe og earcuffs er et enkelt grafisk udtryk, godt håndværk og gode materialer. Det underspillede hverdagslook passer godt til mig, der kan lide pynt, men absolut ikke er en pyntepige. Jeg måtte selv eje både en Earcuff i oxideret sølv (som man netop kan se titte frem fra mit øre på billedet) og to af de fine Skinny Rings i blankt og oxideret sterlingsølv, som jeg sætter på yderste led af min finger. Vil du også se nærmere på det fine design, kan du enten dukke op i Østerbrohallen i dag mellem 11 og 17 eller klikke dig ind på Handcrafteds facebookside her.
Skriv en kommentarLette sommer-rytmer
Vi anbefaler - 04/05 2012 by Ditte - 2 Kommentarer
Jeg har forelsket mig hovedkluds i Angus & Julia Stone. Det australske søskendepar gør mig helt ør om hjertet og bringer så mange følelser frem, at jeg slet ikke kan tælle dem. Deres lette, hurtige rytmer og inderlige ballader går lige i blodet, og jeg kan hører deres sange om og om igen. Især Paper Airplane og deres helt uovertrufne genindspilning af Grease-klassikeren You’re the One That I Want.
2 KommentarerHvidt lydmirakel – tak for det, Downtown
Vi anbefaler - 03/05 2012 by Linda - Skriv en kommentar
Mød et lille lydmirakel med pæn skrift på siderne fra Marshall. Hørebøfferne har længe stået øverst på ønskelisten, og nu er de endelig blevet mine takket være Downtown. Så nu skal jeg cruise byen rundt i majsolen på min vespablå cykel og høre musik – og det må meget gerne være glade toner fra svenske Boat Club. Deres ‘All the time’ skal i hvert fald høres højt og på repeat. Hvad er det perfekte soundtrack til din sommer?
Skriv en kommentarKloge torsdagsord
Redaktionssladder - 03/05 2012 by Wendy - Skriv en kommentar
Sommersol, shorts, smoothies og specialefri weekender er noget af det, der gør mig allermest glad i øjeblikket.
Hvad gør dig glad?
Skriv en kommentar




























